Find det rigtige gyngestativ med den rigtige gynge
Gyngestativer er lig med barndom. Som når et barn løber hen på legepladsen og skal have den bedste gynge – nemlig den den der kan komme højest op, for at kunne se sine fødder næsten ramme himmelen når man svinger sig i gyngen. Eller at høre sin babys klukkende latter, når den for første gang prøver at blive skubbet frem og tilbage og svinge i en gynge. Det kilder og suser i maven, og er vildt og sjovt at se og opleve verden fra den vinkel. Det er også derfor at gyngestativer bliver ved med at være populære og har holdt så mange generationer. Vi husker alle sammen hvor meget vi nød at gynge, uanset om det var på gyngerne på legepladsen, i skolegården eller i baghaven. Der kan leges i mange, mange timer på et gyngestativ, og man kan oftest være mange om at gynge sammen. At give sine børn gynger er at give dem en grund til at lege udenfor og være i det fri og få luft under vingerne.
Der er mange slags gynger at vælge imellem, men det er garanteret, at alle er super sjove at gynge på. Der er alt lige fra en gynge af dæk, den klassiske trægynge eller en af plastic. Der er også den moderne fuglerede/sansegynge, hvor man kan gynge flere af gangen, og som man også kan nyde et roligt øjeblik på. Eller gyngebolden, som kræver flere muskler og styrker labyrintsansen.
Inden for selve gyngestativet er der lidt at overveje. Skal det være det simple og enkle gyngestativ eller hele baduljen med klatretårn og rutsjebane? Der er en gynge og gyngestativ til ethvert behov.
Det er også sundt at gynge
Ud over at det at gynge er ren fornøjelse og livsglæde for et barn, så styrker det også deres motorik og sanser. Når et barn gynger frem og tilbage styrker det balancecentret og hjælper på koordinationsevnen og giver styrke. Med hovedet nedad eller snurrende og drejende rundt stimuleres vestibulærsansen, som er grundlaget for balancen. Og balancen er den der gør, at vi kan rejse os op fra en stol, stå på et ben og lære at cykle. En god balance hjælper sågar på ens læseevne – for hvis man har dårlig balance, vil man opleve at bogstaverne hopper rundt og at man kan blive svimmel af at læse.
Så et gyngestativ er uden tvivl et fantastisk stykke legetøj.